FAIRYTALEMUSIC & OPERA
Klik på billede for at se dem i skærmstørrelse
Klik på de tre prikker på videoen for at se den i skærmstørrelse
M E N U
Sponsorer
ANNONCERES
8. december 2020
Nytårsaften på Restaurant Fabio på Frederiksberg.
Danmark lukker atter helt ned på grund af COVID-19 pandemien. Den 4. december ringe-de Fabio til mig og spurgte om jeg ville synge til nytårsaften. Han havde på grund af nedluk-ningen flyttet alle gæster til den 8. december og alle havde takket ja til at deltage. Det blev også et ja fra min side. Axel og jeg drog afsted til Fabio og fik en fin middag, med Fabio´s egne vine. En super aften med 128 dejligt festklædte gæster. Arrangementet sluttede kl. 22:00, hvor alle var ude af restauranten igen.
6. september 2023
BRASS & OPERA I FREDERIK VI´S FODSPOR.
Vores arrangement var i denne periode også ramt af restriktionerne omkring COVID-19. Med støtte fra Frederiksbergfonden blev turen atter en succes. Efter arrangementet lavede journalist Githa Schultz nedenstående artikel i Vesterbro Bladet. udvidet med mere historie om Frederiksberg, Frederiksberg Slot og Frederiksberg Have. Det var ikke det bedste vejr, men publikum var som altid veloplagt, også selvom vi befandt os i COVID 19 afslut-tende fase. Det betød bl. a. at der kun måtte være max 8 i hver robåd. Arrangementet var udsolgt. Vi blev støttet af Frederiksbergfonden.
PRESSEN SKREV
Billeder
Billeder
Video
KLUMME I VESTER BRO BLADET 9.9.2020
"PÅ FLUGT FRA VESTERBRO I FREDERIKS VI´S FODSPOR"
Foto: Githa Schultz
09 sep. 2020 kl. 14:33
Githa Schultz
Vi er ikke ude i musikgenren sejle op ad åen, når vi sejler i den romantiske kanal i Frederiksberg Have, som Frederik 6. anlagde mellem 1798 og 1804, og som i øvrigt var kongens yndlingshave. Hvor han elskede at sejle rundt og lytte til levende underholdning og helst blæsermusik, der var en gammel tradition og modefænomen på kongeslottene rundt omkring i Europa dengang.
Vi er ude i en fortryllende musik- og opera oplevelse på en smuk lun efterårs-septemberdag snart 200 år efter i år 2020, hvor operasangerinden Liselotte Dan Schumacker sammen med Scandinavian Brass Quintet atter bringer liv til den tradition.
Da Liselotte boede og arbejdede som sopran i München, blev der netop komponeret og arrangeret musik for brasskvintet og sopran til hende. En musikalsk kombination Liselotte og blæserne, der til dagligt spiller i DR Symfoniorkestret, har stor succes med. Og som giver en utrolig smuk samklang i det fri, når de spiller fra en af de små både på en rundtur i haven, der varer cirka 30 minutter.
Bådene er fra Frederiksberg Bådudlejning v/Svendsens Lystbåde, hvor de ældste både er fra 1883, og der hvert år i mange generationer har budt havens gæster på bådtur om sommeren. Nu udvidet med musikalsk underholdning som på Frederik 6. tid på fjerde år i træk.
Alt sammen arrangeret og udtænkt af Frederiksberg Slots kendte skikkelse, officer gennem tyve år ved slottet, specialrundviser på selve slottet, billedkunstner med mere, Axel Vermehren.
Liselotte Dan Schumacker er uddannet sopran fra musikkonservatorierne i Århus og København samt diplomeksamineret sangpædagog fra Hochschule für Musik und Theater in München. Liselotte var i mange år knyttet til Bayerische Staatsoper som sopran og har turneret i lande som for eksempel Japan, Schweiz og Frankrig.
Liselotte er kaldt folkets operaprinsesse af klummeskribenten ved en tidligere lejlighed, fordi hun gør opera tilgængeligt og inkluderende for folk, der måske ikke kender så meget til genren. Og folk på land i Frederiksberg Have stoppede da også op langs hele turen for at lytte til Liselottes fortryllende version af Franz Lehárs smukke sang 'Vilja-Lied', fra operetten Den Glade Enke. Samt øvrige repertoire gæsterne i de fyldte både og på land kunne opleve.
Ja, selv den mangfoldige fugleskare, der holder til i Frederiksberg Have og langs kanalens bred, var stoppet op for at nyde sangen og musikken. Frederiksberg Kommune støtter igen i år op om denne lille fine perle af et arrangement, der desværre kun kunne opleves en enkelt dag i år. Men som helt sikkert er kommet for at gentage sig næste år.
Axel Vermehren og Liselotte Dan Schumacker har dog også i en årrække arrangeret sang, musik og historiefortælling på selve slottet under overskriften 'Barokhalløj på Frederiksberg Slot'. En lige så underholdende slotsoplevelse i yderst smukke rammer.
Udover koncerter på slottet, i slotskirken eller i bådene er Liselotte allerede en kendt og elsket operaskikkelse både rundt omkring i byen, i kirker, på restauranter, ved private arrangementer med mere. Liselotte Dan Schumacker underviser også fast på Rytmisk Center, Vesterbrogade 107 E.
Lige netop søndag 6. september 2020 var der mange forskellige underholdnings- og musikalske oplevelser at vælge mellem, både på Frederiksberg og på Vesterbro. Men lige denne oplevelse er et must for elskere af liflig opera i smukke omgivelser udendørs, med historiske beretninger og sang svøbt ind i sagte blæservinde på vand. Mens båden langsomt glider frem og man helst gerne tog et par rundture mere med en så perfekt oplevelse.
12. juni 2021.
FREDERIKSBERGDAGE 2021
"BRASS & OPERA I FREDERIK VI´S FODSPOR".
Selvom COVID -19 pandemien endnu ikke var helt overstået, fik vi af Frederiksberg Kommune lov til at gennemføre "Brass & Opera i Frederik VI´s fodspor". Der var indført særlige restriktioner, og herunder begrænsnin af antallet i robådene. Men der var igen udsolgt til turen. I musikerbåden var Scandinavian Brass Quintet repræsen-teret ved Lars Hastrup, Michael Frank Møller, Peder Strandfjord, Päll Solstein og Kasper Hansen. Vejret artede sig fra sin helt fine side og publikum hyggede sig. Arrangementet var støttet af Frederiksberg Kommune.
26. januar 2020
NYTÅRSKONCERT I RUNGSTED KIRKE.
Sammen med bas Hans Lawaetz fra Det Kgl. Operakor og organist Knud Rasmussen, var jeg inviteret med min "Trio del Opera" til at gen-nemføre en nytårskoncert i Rungsted Kirke.
Det blev et tilløbsstykke, idet der mødte så man-ge deltagere op, at der næsten ikke var plads i kirken. Enkelte måtte der findes ekstra stole til.
Vi opførte et julearrangement, der bekom publi-kum særdeles godt, krydret med juleknas og englelyd.
Koncerten var støtten af Rungsted Kirke.
Billeder
Billeder
Ikke flere optagne arrangementer i år på grund af COVID-19