FAIRYTALEMUSIC & OPERA
Klik på de tre prikker på videoen for at se den i skærmstørrelse
Klik på billede for at se dem i skærmstørrelse
3. juni 2023
BRASS AND OPERA I FREDERIK VI´S FODSPOR
Frederiksberg Kommune havde åbnet hele byen for kultureventen Frederiksberg Dage 2023. Vi deltog igen i år med støtte fra kommunen og Frederiksbergfonden. Det gav os mulighed for at gennemføre 2 events, den ene med start kl. 12:30 og den anden kl. 14:00.
101 deltagere havde meldt sig til disse to ture og flere måtte henvises til vores sejlads lørdag den 26. august 2023.
Det blev en stor oplevelse - ikke blot for os - men i særdeleshed for deltagerne. Fantastisk vejr og et meget veloplagt publikum. I rammen af lystbådenes 140 års jubilæum (Se neden for).
Efter Axels introduktion og historiefortællinger om Frederiksberg, Frederiksberg Slot, og Frederiksberg Have gik selskabet til lystbådene, hvor Axel fortalte historien om bådfarten og familien. Scandinavian Brass Quintet spillede fra kajen, hvorefter flåden sejlede i ud i Frederik VI´s kølvand med sang og musik. Billederne og videoerne herunder fortæller historien om to super event.
Video
Video
Billeder
13. maj 2023
BRASS AND OPERA I FREDERIK VI´S FODSPOR
34 sommerklædte deltagere var meldt til dette arrangement. Det blev en ganske særlig dag, da Lystbådenene under tipoldebarnet Flemming Svendsen åbnede for lystbådenens 140 års jubilæum. Mange kom forbi og fik et glas. Efter Axels introduktion og historiefortællinger om Frederiksberg, Frederiksberg Slot, og Frederiksberg Have gik selskabet til lystbådene, hvor Axel fortalte historien om bådfarten og familien. Scandinavian Brass Quintet spillede "Congratulation" og der blev råbt hurra, hvorefter flåden sejlede i ud i Frederik VI´s kølvand med sang og musik. Det blev en stor dag ikke blot for publikum og os der medvirkede, men i særdeleshed for familiedynastiet Svendsen, der lige siden 13. maj 1883 har drevet lystbådene i Frederiksberg Have.
Videoer
Billeder
4. marts 2023
ITALIENSK OPERAAFTEN PÅ
RESTAURANT LAZIO I VANLØSE.
52 sangglade og festklædte gæster havde fundet vej til denne dejlige italienske operaaften på Godthåbsvej 191, hvor bas Hans Lawaetz, pianisten Knud Rasmussen og jeg optrådte imellem de 5 super lækre italienske retter.
Det var et meget veloplagt publikum som sang med på flere af vores numre.
Gæsterne fik bl. a. arier fra W.A. Mozarts opera "Figaro´s bryllup", G. Verdi´s "La Traviata", R. Rogers´s film "South Pacific", F. Lehar´s operette "Den glade enke" og K.N. Andersen´s "Undskyld hr .. " og "Den allersidste dans".
Chefen, Aldo, var på i køkkenet og på gulvet og styrede aftenen med et stort overblik, service og dygtighed. Han var storsmilende over aftenens forløb, da vi forlod restauranten kl. 23.
Videoer fra aftenen
Arien fra W.A. Mozarts opera "Figaros bryllup" - "La ci darem la mano".
Billeder
GÆSTERNE SKREV EFTERFØLGENDE:
12. februar 2023
KONCERT I STRANDMARKSKIRKEN I HVIDOVRE. "BRASS AND OPERA HIGHLIGHTS".
Koncerten var arrangeret af Strandmarkskir-kens Musikudvalg i samarbejde med mig. Scandinavian Brass Quintet og pianisten Knud Rasmussen akkompagnerede undervejs.
Scandinavian Brass Quintet bestod af Lasse Mauritzen på horn, Michael Frank Møller og Karl Husum på trompet, Marek Adam Stolarczyk på basun og Tonni Hellebek på tuba. Musikerne spiller til daglig i DR Symfoniorkestret og Copenhagen Phil.
Der var mødt ca. 110 gæster op til koncerten så kirken var fyldt.
I pausen blev der serveret bobler til publikum.
En dejlig oplevelse.
Foto og videooptagelser: Axel Vermehren.
Billeder
Videoer
STRANDMARKSKIRKENS OPSLAG.
GRATIS KONCERT MED BRASS OG OPERA HIGHLIGHTS
Søndag den 12. februar kl. 15
Velkommen til en forrygende flot og gratis koncert med Scandinavian Brass Quintet, operasanger Liselotte Dan Schumacker og organist Knud Rasmussen. Koncerten er ensemblemusik og operamusik.
Programmet spænder over satser fra George Friedrich Händels, Watermusic og Let the bright Seraphim for sopran, piccolo trompet og orgel til opera og operettetoner af Franz Lehar og Giacomo Puccini. Derudover spiller Scandinavian Brass Quintet en vifte af numre af bl.a. Paul Dukas, Michael Praetorius og Giuseppe Verdi.
Der vil være ca. 40 minutters koncert, derefter pause på et kvarters tid - hvor kirken byder på et glas bobler - afsluttende med ca. 40 minutters koncert. Dørene åbner 30 min. før koncerten og alle er velkomne.